Om Projektet Udskriv Email

Projekt Fremtidens skolebibliotek koordineres af Center for Undervisningsmidler, Aabenraa og er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Projektet afvikles i skoleåret 2010-2011.

Projektet evalueres af University College Syddanmark.

Hjemmesiden er organiseret i en statisk del, hvor du kan finde faktuelle oplysninger samt en dynamisk del, hvor du kan følge projektets resultater og komme i dialog med de enkelte skolebiblioteker og styregruppen bag projektet.

 

Projektet retter en speciel tak til firmaet  solutors

for udlån af Smartboards til de fire seminarer.

 

 


 

 

I projekt Fremtidens Skolebibliotek deltager 13 skolebiblioteker fra Region Syddanmark.

Projektet har som  mål at flytte en række af skolebibliotekets aktiviteter fra den analoge til den digitale platform.

Projektet har som afsæt Fælles Mål 2009.

I vejledningerne til samtlige fag betones vigtigheden af anvendelse af it og medier:

”Anvendelse af it og medier er et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes på brugen af, læring om og læring med it”.

Vejledningen for faget dansk giver en meget præcis formulering af den opgave, som skolen står overfor:

Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer:

  • informationssøgning og informationsindsamling

  • produktion og formidling

  • analyse

  • kommunikation, videndeling og samarbejde.

Det er med udgangspunkt i disse 4 temaer, at skolebiblioteket skal møde elevernes forventninger ved at stille digitale ressourcer til rådighed samt være kompetent vejleder og sparringspartner, således at elevernes faglige læring gennem brug af informationsteknologien fremmes.

Dette vil i projektet ske gennem 4 seminarer omkring hvert af de 4 temaer samt efterfølgende implementering i de deltagende skolebiblioteker.